fbpx

Det bærende element i dynen er fyldet, som indeholder den luft, der skaber den isolerende effekt. Jo lettere og jo mere fyldigt materialet er, jo varmere bliver dynen. En god, lun dyne med de rette materialer er samtidig god til at bortlede fugt og har derfor et højt komfortniveau.

Her får du en kort beskrivelse af de duntyper, som vi bruger i vores produkter. Du finder kun naturlige materialer i vores dyner og puder.

Vi har stillet de forskellige typer af dun op, som vi ser dem rent kvalitetsmæssigt, og du starter med at læse om den bedste kvalitet: edderdun.

Edderdun

Vores edderdun har baggrund i en over 1000 år gammel islandsk tradition for at indsamle dun i en særlig pagt med naturen. Hensynet til dyrene går hånd i hånd med menneskets behov.

Samlerne på Island gør deres yderste for at gøre redeområderne så attraktive som muligt. Det får edderfuglene til at vende tilbage til de samme steder år efter år. Man sørger for at beskytte dyrene mod rovfugle og andre trusler. Når ungerne er flyveklar, forlader den lille familie reden og efterlader de fine dun fra hunnens brystparti. Samlerne tager kun en vis del af dunene. Resten bliver i reden for at gøre stedet spændende til næste besøg af de flittige edderfugle.

Edderdun har helt unikke isolerende egenskaber på grund af deres sammenhængsevne og høje bæreevne på cuin 1100 (16).

Hvis du besøger os, kan vi vise dig, hvor lette og fine edderdun er. Du lukker øjnene og holder begge håndflader foran dig – du vil nu opleve, at det er helt umuligt at afgøre, i hvilken hånd dunene bliver lagt.

På verdensplan er der begrænsede mængder edderdun til rådighed, og det er ikke usædvanligt, at vi ikke kan fremskaffe tilstrækkelige mængder edderdun.

Vi sørger for at kombinere de fine dun med et vår af ekstra lethed og i højeste kvalitet. Intet mindre end silke og den fineste bomuld er brugt i en satinvævning – som, med rette, får dynen til at fremstå som et unikt eksklusivt produkt.

Vi leverer Edderdunsdynen i en flot taske til opbevaring.

Westfalen gåsedun

Den bedste gåsedun du kan opdrive på det europæiske marked med en bæreevne cuin 892 (over 14).

Gæssene lever udendørs hele året og lever blandt andet af græs og majs. Dunene håndplukkes efter slagtning. Der er fuld sporbarhed tilbage til den enkelte farm i det tyske Westfalen-område.

Vi bruger Westfalen gåsedun i dyner inden for ELEGANCE-serien.

Sibiriske gåsedun

Den arktiske vildgås lever i områder med temperaturer ned til -40º C. For at overleve det barske vejr under den sibiriske vinter udvikler gåsen helt fantastiske dun med høj isoleringsevne. Vi synes, det er ren luksus – en dyne med arktisk vildgåsedun er en let og luftig dyne, men stadig rigtig dejlig varm. Sibiriske gåsedun er lette og har en bæreevne på cuin 832 (14). De er så lette, at vi holder alle døre og vinduer tæt lukkede, når vi arbejder med dem her på fabrikken.

De fantastiske sibiriske gåsedun bruges til dyner og hovedpuder i DELUXE-serien. Serien omfatter både de ekstremt bløde, klassiske hovedpuder og topproduktet i den kiropraktorudviklede, ergonomiske Gyrst pude.

Gåsedun

Vi bruger kun de bedste kvaliteter af gåsedun med en bæreevne på cuin 765 (12). Derved opnår man en let dyne, som er dejlig varm. Dunene indkøbes hos faste ungarske leverandører, der kan dokumentere dunenes oprindelse.

Vi bruger disse bløde gåsedun til økologiske dyner i PREMIUM-serien. Det er også her, du finder vores økologiske baby- og juniordyner.

Gåsedun/gåsefjer

Dette fyld er godt til hovedpuder. Blandingen består af 60% hvide gåsedun og 40% hvide gåsefjer, som sikrer en blød hovedpude med en god støtte. Bæreevnen er over cuin 569 (9).

Denne type gåsedun bruger vi til økologiske hovedpuder i PREMIUM-serien samt til de økologiske, ergonomiske Gyrst hovedpuder.

Økologiske hovedpuder til baby og junior bliver også fyldt med denne type fyld.

Black November

Stærke tilbud på dyner og puder