fbpx

Nortex Care

Til syge- og
plejeindustRien

nortex care er en serie industrielle tekstiler, som er fremstillet for og i samarbejde med vores kunder til brug for syge- og plejeindustrien såvel som vaskeri- og hotelbranchen.

Tekstilerne skal sikre vores kunder en god driftsøkonomi og leve op til de løbende forandringer, der er i markedet. Der er sammenfald i design, kvalitet og funktionalitet så både vores kunder, kunders kunder og slutbrugerne (patienter, beboere og gæster) får en god oplevelse ved brug af vores produkter.

dyner og puder

nortex care-serien er skabt med fokus på god kvalitet og driftsøkonomisk optimering til en markedstilpasset pris. Serien er fremstillet i et lækkert, blødt betræk lavet af en slidstærk microfiber, som sikrer produktet en længere levetid. 

Dynerne er fyldt med 100% polyesterfiber, som er en blanding af blandt andet hulfibre og stabile fibre. Hulfibrene er med til at holde kropsvarmen, og de stabile fibre lader dynen bevare sin form i lang tid, hvilket gør dynen særdeles holdbar til industriel vask. 

Dynerne består af to modeller

  • Monodynen, der er en quiltet et-lags dyne. Dynen er mellemvarm og kan anvendes som sommerdyne eller helårsdyne, for dem der ikke kræver så meget varme.
  • Duodynen, der er en quiltet termodyne. Den er konstrueret med et luftisolerende rum mellem to lag. Dette giver en ekstra varm dyne, og den er derfor velegnet til dem, der kræver lidt mere varme, som fx børn og ældre.

Fyldet i dynerne er med op til 50% recyclede fibre af hensyn til miljøet. 

Puderne består af tre forskellige modeller

  • En stabil hovedpude med et fast polyurethan-skumfyld. Puden har et quiltet betræk, der gør overfladen komfortabel, men stadig åndbar. Puden er konstrueret med et fyld, der gør den hårdere og formstabil. Den er hårdfør og modstandsdygtig og derfor velegnet til sundhedssektoren og industrielle vaskerier. 
  • En blød hovedpude hvor fyldet er en blanding af både fast og blødt polyurethan-skum. Puden har også et quiltet betræk, der gør overfladen komfortabel, men stadig åndbar. Pudens blandede fyld gør den mere formbar. 
  • Flex-puden er en fleksibel hovedpude, som også består af et blandet fast og blødt polyurethan-skumfyld. Puden har, ligesom de andre puder, et tykt quiltet betræk, der gør overfladen blød, men stadig åndbar. Dog er Flex-puden konstrueret med et fyld, der gør den blødere, men også særdeles fleksibel og formbar, hvilket adskiller den fra de to andre puder. 
    Flex-puden er især egnet til syge- og plejeindustrien pga. sin alsidige fleksibilitet og formbarhed. Den kan bruges som både hovedpude, støttepude og lejringspude.

Alle vores produkter bliver testet på Teknologisk Institut for at sikre den bedste kvalitet og komfort, samt at de lever op til de mange andre krav til produkter, som skal kunne anvendes bredt.

Vi bestræber os på konstant at forbedre vores produkter – i samarbejde med vores kunder.

Samlet set er alle vores produkter skabt med øje for både miljø, arbejdsmiljø, økonomi og drift og kan derfor dokumentere totaløkonomiske fordele.

hygiejne og kvalitet

100% polyesterfiber

Vores dyner er lavet af 100% polyesterfiber. Det er et rent og neutralt materiale, som leder fugt væk fra kroppen for at lade den fordampe.

Det er dokumenteret, at bakterier ikke hæfter så godt på polyesterfibre, som f.eks. på bomuldsfibre. Polyesterfibre er derfor en fordel for hygiejnen.

industriel vask med

konstrueret optimalt

Vores dyner og puder er konstrueret, så de kan vaskes, tørres og bearbejdes i industrielle vaskerier. 

På dynesiden arbejder vi med en metervare af 100% microfiber og et blandet fyld, der gør, at vores produkter optager mindre vand og kemi. Det gør dem mere miljøvenlige. Samtidig tørrer microfiber hurtigere og ved lavere temperaturer – til fordel for både miljøet og økonomien.


Fiberfyldet er konstrueret, så det ikke klumper. Det bevarer en god åndbarhed – uden at miste isolationsevnen. Dynerne er hurtige at vaske og tørre og optimerer derfor vaskeriernes driftsøkonomi.

 

Dynerne er konstrueret, så de kun vejer omkring 1,8 kg. Det gør arbejdet med dynerne lettere og mere arbejdsmiljøvenligt.

 

50% af fibrene i vores dyner er genanvendte fibre. På den måde beskytter vi både vores miljø og kan stadig være på forkant med udviklingen. Vi arbejder altid aktivt på at producere bæredygtige produkter. Det er vi stolte af.

 

Vores puder er konstrueret med skumfyld for at gøre dem lettere og samtidig mere modstandsdygtige for processerne i et industrielt vaskeri.
Puderne har et 100% 
microfiber-betræk for bedre åndbarhed. Skumfyldet er lagt i en kerne, der gør, at det ikke mærkes gennem betrækket.

 

Skumfyldet er både fleksibelt og langtidsholdbart, så puderne kan formes og bearbejdes, hvilket giver produkterne en lang levetid. Da puderne ikke er så kompakte, kan de vaskes og tørres hurtigt til fordel for driftsøkonomien i vaskeprocessen. 

 

Det er vores hensigt at skabe produkter, der er af så stor driftsøkonomisk karakter, at de kan give totaløkonomiske fordele for det industrielle vaskeri. 

KONTAKT NORTEX Care

Har du spørgsmål til vores produkter, vil du booke et møde, eller ønsker du at blive kontaktet?
Så send os en besked via formularen herunder.
Du er også velkommen til at kontakte Søren Hecht Petersen på tlf. +45 20 12 34 54.