Hvad er en vinterdyne?
Helt konkret indeholder en varm dyne til vinterbrug en smule mere fyld end en almindelig helårsdyne, og det gør, at den varmer mere. Hvis du køber en dyne af høj kvalitet, betyder det dog ikke, at dynen føles tung at sove med. Tværtimod skal den føles let og luftig, samtidig med at den varmer dig om natten.
Hos Nortex fylder vi selv vores vinterdyner på fabrikken i Odense. Du kan derfor få din dyne med præcis den fyldmængde, der passer dig – også hvis du vil ligge varmere end med en standarddyne. Vores sortiment omfatter dyner i 140×200, 140×220 og 200×200 cm, fyldt med ungarske eller sibiriske gåsedun.
Er du i tvivl om varmegraden, så ring til os på 66 11 30 17 – vi hjælper gerne.
Tilpasningsservice – vi gi’r ikke op, før du er tilfreds. Vi ved, at mennesker er forskellige og har forskellige behov. Derfor tilbyder vi, at du, inden for de første 30 dage efter leveringen, kan få reguleret fyldmængden i din dyne på udvalgte produkter*. Læs mere her
Vinterdyner fra Nortex
-

Økologisk vinterdyne | 140x200cm | Nortex Premium
DKK 4.700,00 -

Økologisk vinterdyne | 140x220cm | Nortex Premium
DKK 5.200,00 -

Økologisk vinterdyne | 200x200cm | Nortex Premium
DKK 6.700,00 -

Helårs-/ Vinterdyne | Nortex Deluxe | Hvide gåsedun | 140 x 200/220 cm
Prisinterval: DKK 5.950,00 til DKK 6.500,00 -

Helårs-/ Vinterdyne | 200x200cm | Nortex Deluxe
DKK 8.400,00
Hvilken er den bedste dyne for dig om vinteren?
Der findes ikke én bedste vinterdyne, der passer til alle. Den bedste dyne er den, der matcher din egen kropstemperatur, dit soveværelses temperatur og din sovestilling. En person, der fryser meget, har brug for noget helt andet end en, der let bliver overophedet om natten.
Når du skal finde den bedste dyne, er der tre ting, der er afgørende:

Fyldet
Dun med høj fyldevne varmer mere pr. gram end billigere dun. Det betyder, at en god dyne kan være både varmere og lettere end en billig af samme vægt. Vores dyner er fyldt med ungarske gåsedun (Nortex Premium), sibiriske gåsedun (Nortex Deluxe) eller Westfalen gåsedun (Nortex Elegance).

Fyldmængden
To vinterdyner med samme dun kan varme vidt forskelligt. Det er her, de fleste rammer forkert – og derfor kan du få din fyldmængde justeret hos os inden for 30 dage efter levering.

Våret
Stoffet omkring dunene afgør, hvor blødt dynen føles, og hvor godt den ånder. Et tætvævet batistvår i 100% bomuld holder på dunene uden at lukke fugten inde.
Fryser du kun lidt om vinteren, er en helårsdyne ofte et bedre valg end en egentlig vinterdyne. Er du i tvivl, hjælper vi dig med at finde det rigtige – enten i butikken på Havnegade 21 eller over telefonen.
Dyner til vinteren i forskellige størrelser og kvaliteter
Vi har et bredt og alsidigt sortiment af dyner i forskellige materialer og størrelser. Du kan derfor både købe en vinterdyne som en enkeltdyne eller en dobbeltdyne, og begge størrelser kommer naturligvis i ekstra længde. Udover at du kan købe din vinterdyne i lige den størrelse, der passer dig, kan du også købe din vinterdyne i tre forskellige kvaliteter.
Vores økologiske serie hedder Nortex Premium. Når du køber en dyne fra denne serie, er dynen fremstillet med et vår i økologisk bomuld og fyldt med ungarske gåsedun af høj kvalitet. I den mere eksklusive ende af skalaen er serien Nortex Deluxe, som er en serie, hvor våret er fremstillet af meget fin hvid batist 100% bomuld. Det gør, at dynen føles særdeles blød. Herudover er dynen fyldt med sibiriske gåsedun, som er nogle af de bedste dun på markedet.
Godt af vide om duntyper
Vi har skrevet en artikel hvor du kan læse mere om de forskellige duntyper.
Skal du have den ultimative luksusdyne, skal du vælge en dyne fra serien Nortex Elegance. Her er våret også fremstillet i fint hvid batist 100% bomuld, og dynen er fyldt med Westfalen gåsedun, som er stadiet lige under edderdun. Dette er altså den ultimative luksusdyne – kun overgået af edderdunsdynen.
Når du sover med din nye lækre dyne fra Nortex første nat, vil du for alvor kunne mærke forskellen. Herfra vil du forstå, hvad vi mener, når vi siger, at en kvalitetsvinterdyne fra Nortex bare er lidt bedre end din gamle dyne.
Hvilken størrelse dyne skal du vælge?
140×200 cm er standardstørrelsen til én person og passer til langt de fleste senge.
140×220 cm er den samme bredde, men 20 cm længere. Den er værd at overveje, hvis du er over ca. 180 cm høj, eller hvis du gerne vil kunne stoppe dynen ind under fødderne uden at blotte skuldrene.
200×200 cm er en dobbeltdyne til to personer. Vær opmærksom på, at I skal have samme behov for varme – ellers er to enkeltdyner næsten altid en bedre løsning.
Køb en dyne i høj kvalitet
Hos Nortex forhandler vi udelukkende kvalitetsprodukter, som er fremstillet af gode og bæredygtige materialer. Hvis du køber en vinterdyne hos os, kan du forvente at få et luksusprodukt, som du får glæde af i mange år fremadrettet.
Du bruger rigtig mange timer af dit liv i sengen. Derfor er det vigtigt at investere i en ordentlig vinterdyne, som sammen med den rigtige hovedpude og det rette sengetøj vil skabe ro i dit soveværelse og forbedre din nattesøvn.
En billig vinterdyne kan sagtens føles varm de første måneder. Forskellen viser sig over tid: dunene klumper, dynen mister sin fyldevne, og den varmer dårligere hver vinter. En kvalitetsdyne holder faconen i mange år – og det er derfor, prisen pr. nat ender med at være lavere.
Dyne på tilbud – hvad skal du kigge efter?
Vi kører ikke faste udsalg på vores vinterdyner, og det er der en grund til. Vi syr dynerne på bestilling på vores egen fabrik i Odense og har ikke et lager, der skal ryddes. Til gengæld betyder det, at du ikke betaler for fordyrende mellemled.
Ser du en dyne til vinteren på tilbud andre steder, så tjek altid tre ting, før du sammenligner: hvilken type dun der er i, hvor mange gram fyld dynen indeholder, og om bærevnen er oplyst. Et tilbud på en dyne med lav bæreevne er sjældent en god handel – du får mindre varme for pengene, og dynen holder kortere tid.
Vil du vide, hvornår vi har kampagner, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev. Så hører du fra os, når der sker noget.
Få din vinterdyne tilpasset specielt til dig
Hvis du vælger at købe en vinterdyne fra Nortex, bliver dynen produceret på vores fabrik, som er beliggende i hjertet af Odense. Vi har ikke noget stort lager af dyner. Så når du bestiller en dyne på vores webshop eller i vores butik, bliver dynen lavet på bestilling specielt til dig. Ikke nok med at du får en danskproduceret dyne – du kan også få vinterdynen tilpasset med en fyldmængde, som passer til dit behov.
Vi forhandler selvfølgelig standard dyner, men har du et specielt ønske om at få en dyne, som varmemæssigt ligger mellem en helårsdyne og en vinterdyne, eller har du et ønske om en dyne, som er endnu varmere end en almindelig vinterdyne, klarer vi også det for dig. Du skal blot kigge forbi vores butik på Havnegade 21 i Odense eller ringe til os på telefon 66 11 30 17. Så finder vi sammen ud af, hvad der er bedst for dig. Du kan læse meget mere om vores tilpasningsservice og fyldregulering her.
Få trykt dit navn på dyneetiketten
Hvis du køber flere vinterdyner, som ser ens ud, men indeholder forskellige fyldmængder, kan det være svært at kende forskel, når sengetøjet skal skiftes. Når du bestiller din vinterdyne hos Nortex, tilbyder vi, at du, uden beregning, kan få trykt dit navn eller en tekst på dynens etiket. Hvis du bestiller via webshoppen, skal du blot tilføje en kommentar, hvor du skriver, hvad du gerne vil have trykt på etiketten.
Køb din vinterdyne hos Nortex
Hvis du er blevet forelsket i en vinterdyne, forstår vi det godt. Vi går højt op i, at det er nemt og bekvemt at bestille via vores webshop, også når du bestiller en vinterdyne. Ved at bestille en vinterdyne på vores webshop, kan du nyde godt af alle de fordele, som følger med. F.eks. gratis fragt, hurtig levering og 14 dages fuld returret.
Hvis du bor i området, og du har brug for lidt ekstra vejledning, kan du komme forbi vores butik på Havnegade 21 i Odense. Butikken har åbent alle hverdage fra kl. 8.00 – 16.00, og der er gratis parkering omme i gården.
Ofte stillede spørgsmål om vinterdyner – FAQ
Hvornår skal man bruge vinterdyne frem for helårsdyne?
Hvis dit soveværelse er under ca. 16-17 grader om natten, eller hvis du generelt fryser, er en vinterdyne det rigtige valg. Sover du i et varmere rum eller bliver du let overophedet, er en helårsdyne som regel bedre.
Er en vinterdyne tung at sove med?
Det bør den ikke være. En vinterdyne indeholder mere fyld end en helårsdyne, men når fyldet er dun med høj bæreevne, opnår du varmen gennem luft frem for vægt. En god vinterdyne føles let og luftig.
Hvor længe holder en vinterdyne?
En dundyne af god kvalitet holder typisk 10-15 år, hvis den luftes jævnligt og vaskes korrekt. Se vores vaskeguide.
Kan jeg få min vinterdyne varmere, hvis den ikke varmer nok?
Ja. Inden for 30 dage efter levering justerer vi fyldmængden på udvalgte produkter uden beregning. Læs mere om tilpasningsservice.