fbpx

Er du allergiker? – du kan sagtens få en allergivenlig dyne eller hovedpude

Som allergiker behøver du ikke at undvære en dejlig, allergivenlig dyne. Mange dyner og puder uden dun bliver kaldt specielt allergivenlige, men en allergivenlig dundyne kan være lige så god for dig, som en syntetisk. Du skal blot sørge for at vælge en dyne, som er så tætvævet, at husstøvmider ikke kan trænge igennem stoffet og slå sig ned i dynens fyld. Alle vores produkter er tætvævede og duntætte og kan vaskes ved 60°C, hvorved husstøvmiderne dør.

Forebyg husstøvmide-allergi

Et tørt og sundt indeklima er det vigtigste parameter i kampen mod husstøvmider. De trives dårligt i et tørt og lunt soveværelse, hvor temperaturen i løbet af dagen har været minimum 20 grader. Du kan evt. vælge at skrue ned for varmen og lufte ud i soveværelset, lige inden du skal sove. Husk at lufte ud med gennemtræk i din bolig mindst 3 x 10 minutter dagligt. Gør desuden grundigt rent en gang om ugen, og luft ud under og efter rengøringen.

Vask dyner, puder og rullemadras ved 60 grader mindst 4 gange om året, og tør dem i tørretumbler. Sengelinned skal ligeledes vaskes ved 60 grader minimum hver 14. dag. Husk også, at eventuelle sovedyr kan være bolig for husstøvmider. Vælg derfor nogle, der kan tåle vask ved 60 grader, og vask dem jævnligt sammen med dyner og puder.

Sørg for, at din madras kan komme af med fugten. Det kan den, hvis madrassen ligger på lameller, og sengen står på ben. Hvis du undlader at rede sengen, lige efter du har sovet, giver du sengen en chance for at komme af med fugten først.

Find økologisk, allergivenlig dundyne her