fbpx

Vi bruger en tredjedel af vores liv på at sove. Derfor er det vigtigt ikke at spare på soveudstyret til de små såvel som de voksne. I denne artikel kommer vi nærmere ind på, hvad der er vigtigt at have med i overvejelserne, når du skal købe en baby- eller juniordyne. 

Børn og søvn

Det er ikke en underdrivelse at sige, at søvn er den vigtigste byggesten for et sundt helbred. For børn er det især vigtigt at få tilstrækkeligt med søvn, da de skal håndtere alle de psykiske og sociale stimuli, som de bliver udsat for i løbet af dagen. Søvnen og drømmene bruges til at bearbejde de indtryk og begivenheder, man har oplevet. Derfor er søvnen særdeles vigtig for barnets psykiske velbefindende.

Manglende søvn kan føre til et svækket immunforsvar, hvor barnet bliver ekstra sårbar over for infektioner og kan risikere at blive psykisk stresset. Et tegn på for lidt søvn kan være ekstra meget uro og gråd i en periode. Der kan dog være mange grunde til, at barnets søvn ikke er optimal i en periode. Her er det vigtigt at vælge noget nyt soveudstyr til ens barn, så man sikrer sig, at barnet ikke får allergi af at sove i en gammel og brugt dyne.

Kilde: netdoktor.dk

Hvorfor er økologi vigtigt?

Generelt laves dyner af mange forskellige materialer. Dog er der stor forskel på kvaliteten. Vi anbefaler altid at vælge økologisk, når det kommer til børn og babyer. Vores baby- og juniordyner er lavet af 100% økologisk bomuld, som bliver håndlavet på fabrikken i hjertet af Odense. Især økologi er vigtigt, når man skal vælge en dyne til sin baby, da de små tit ligger og sutter på dynens hjørner. Ved at tage det økologiske valg, sikrer du at dit barn ikke bliver udsat for unødvendig kemi og giftstoffer.

Vælg det rigtige fyld

Når det kommer til fyldet, er der også stor forskel på kvalitet. Generelt er det vigtigt at vælge en dyne af høj kvalitet og dermed en høj bæreevne. Her siges det, at en meget høj bæreevne ligger på 10. Af netop denne grund tilbyder vi kun økologiske baby- og juniordyner med en bæreevne på 11. Når man måler bæreevne, måler man, hvor godt dynefyldet kan holde på varmen, og dermed hvor god dynen er til at isolere. Derfor er det vigtigt at vælge en dyne ud fra bæreevnen, og ikke ud fra hvor meget fyld der er i dynen. Fx isolerer en babydyne med 120 g gåsedun af høj kvalitet bedre end en babydyne med 200 g andedun.

Generelt mener vi, at gåsedun af høj kvalitet er et af de bedste valg til en hvilken som helst dyne, da de isolerer godt. Det gør, at man får en let og luftig dyne samtidig med, at den holder godt på varmen.

Blandt andre muligheder for fyld er der andedun og moskusdun, som også kommer fra en andesort. Disse fyldtyper isolerer ikke ligeså godt som gåsedunene, hvilket også er grunden til, at vi ikke tilbyder denne fyldtype i vores webshop.

Babydyne eller juniordyne – hvor går grænsen?

Babydynen måler 100 cm i længden. Hvis du tager højde for, at der skal være lidt ekstra dyne til at putte den lille i, kan dynen bruges, indtil barnet bliver ca. 80-90 cm i længden.

Hvis du ser på væksttabellen herunder, viser den, at børn gennemsnitligt når en højde på 80 cm, når de er mellem 1 og 2 år. Når de når denne alder/højde, er det på tide at overveje en juniordyne. I praksis kan tidspunktet variere op til et helt år, alt efter om den lille vokser hurtigt eller ej. Husk, at vores økologiske baby hovedpude har stikninger, der gør puden lidt ‘flad’, så den ikke udgør en sikkerhedsrisiko for barnet.

Når barnet når over 90 cm, er det tid til at skifte til en juniordyne. Dynen er 140 cm lang, og vi anbefaler, at junior lige får en snak med forældrene, når han/hun når ca. 120-125 cm. Det er nemlig omkring den højde, at juniordynen bliver for kort, og man skal til at kigge sig om efter en voksendyne. Væksttabellerne viser, at det i gennemsnit vil ske omkring de 6-7 år. Dog er det vigtigt at huske, at alderen ikke er afgørende for dyneskiftet. Det er højden derimod.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En eller to dyner – hvad er det bedste valg?

Helårsdynen til babyer og børn

Det er nok den dyne, man oftest støder på. Den giver god varme – også på kolde dage i barnevognen, hvor barnet er pakket godt ind. Indendørs er den også behagelig. Den er let og luftig, og den kan få et “spark” og dermed give lidt luft, hvis den bliver for varm.
Vi fylder helårs-babydynen med 120 gram kvalitetsgåsedun.

Sommerdynen til babyer og børn

Sommerdynen er lavet til den varme tid, når solen står højt, eller du synes, den lille har det for varmt indendørs. Der er mange babyer og børn, der har det alt for varmt i en helårsdyne, og svaret på det er selvfølgelig en dyne med reduceret fyldmængde. Vi fylder sommerdynen med 80 gram gåsedun i høj kvalitet.

Vores klare anbefaling er at anskaffe sig både en helårs- og en sommerdyne. Det er ikke altid nemt at se, om babyer har det for varmt, da de ikke sveder på samme måde, som voksne mennesker gør. Derfor er det vigtigt at mærke efter i nakken. Hvis den er varm og fugtig, er det sandsynligvis et tegn på, at barnet har det for varmt. Her er det en stor fordel at kunne skifte til en sommerdyne, når nætterne bliver for varme i sommermånederne. Det er også vigtigt ikke at lægge dynen for langt op af barnets hoved, når det er varmt. Det er nemlig her igennem, babyer kommer af med varmen og regulerer kropstemperaturen.

Prisen

Det kan efterhånden være en jungle at finde rundt i de forskellige priser på nettet. Vi har produceret kvalitetsdyner siden 1936. Derfor er vi ikke helt nye i faget. Vi lægger stor vægt på, at kvalitet og pris følges ad, uanset om vi taler dyner og puder til børn eller til voksne. Vi skruer ikke priserne kunstigt op for så efterfølgende at kunne give en høj rabat. Derfor ligger vores priser på et fair og realistisk niveau, hvis du vil anskaffe dig den bedst mulige dyne til dit barn eller dig selv.

Vores produkter