Gyrst puden – Ergonomisk hovedpude
Hovedpuden til dig med ondt i nakken
– testet i mere end 20 år
Den rette ergonomiske hovedpude er tilpasset din specielle anatomi
Gyrst puden er udviklet i tæt samarbejde med kiropraktor Peter Gyrst. Puden er udviklet med tanke på at understøtte den behandling, som kiropraktoren yder i det daglige virke.
Gyrst puderne bruges af mange for at understøtte en kiropraktisk behandling af nakkesmerter. Vi lover ikke, at puden fjerner generne fra piskesmæld-læsioner, men den er med til at give et naturligt leje, som støtter og giver ro til helingsprocessen.
Vi har to forskellige ergonomiske hovedpude-modeller, som begge er konstrueret til at give dig den optimale støtte til hoved og nakke.
Den traditionelle pude løfter baghovedet og giver ikke støtte til nakken. Det skaber en nakkekurve, som sættes i forbindelse med dårlig nakkefunktion.
Gyrst pudens fyld i yderkanalen hjælper ved rygleje nakken frem mod det optimale, naturlige svaj. Ved sideleje giver pudens høje kant dig ligeledes den optimale støtte.
Ingen eller kun lidt støtte til nakken med almindelig pude.
Korrekt nakkestøtte med Gyrst puden.
Gyrst puder med kuglefiber fyld
Puden er i en prisklasse, hvor alle kan være med – uden at gå på kompromis med støtten.
Gyrst puder med naturfyld af gåsedun/gåsefjer
Med de gode egenskaber fra naturfyldet – blødhed og temperaturregulering.
Gyrst puder med eksklusivt naturfyld af sibiriske gåsedun
Med det bedste naturfyld for optimal komfort.
Hjælp til valg af den rigtige Gyrst pude
Her kan du læse om pudens forskelige udformninger og materialer så du kan vælge den pude som passer bedst til dig.
Rigtig pudehøjde
Det er målene omkring hoved, hals og ikke mindst skuldre, der har betydning for, hvilken af de ergonomiske Gyrst puder, du kan få gavn af. Vi laver den ergonomiske Gyrst pude i to højder, så vi er sikre på, at der er en pude til alle. Den lave model passer til personer op til ca. 175 cm i højden. Hvis du er højere, vil vi anbefale den høje model (højere personer vil typisk have større dimensioner omkring hals og skulder og dermed behov for en højere pude). Forskellen på de to pudehøjder er ikke stor, men det er de små ændringer i målene, der er vigtige for dit velbefindende.
Fyldtyper
Vælg mellem gåsedun/småfjer, eksklusive sibiriske gåsedun eller allergivenlige kuglefibre.
Formen på Gyrst puden
Hvis du vil være helt sikker på, at din ergonomiske Gyrst pude altid er optimal og vender rigtigt, skal du vælge den kvadratiske model. Puden er fuldstændig symetrisk. Du kan vende og rotere puden helt frit i løbet af natten og stadig få perfekt ergonomisk støtte. Gyrst puden Kvadrat måler 60 x 60 cm og passer fint ind i et helt normalt hovedpudebetræk med de kendte danske mål.
Hvis du er høj og kunne tænke dig lidt mere plads i sengen, kan du vælge den rektangulære/aflange model (som vi også kalder International). Gyrst puden International måler 60 x 40 cm – de kun 40 cm giver ekstra plads til høje personer (man kan populært sagt komme tættere på hovedgærdet). Puden passer ind i et normalt standard hovedpudebetræk, hvor man folder ca. 20 cm af betrækket ind under puden. Puden er asymmetrisk og bør derfor ligge korrekt for at virke optimalt.
Pudevår og fyld – materialer
Man går aldrig fejl af rene naturmaterialer. Derfor er alle Gyrst puder omsluttet af et betræk af økologisk Mako Twill (100% bomuld). Betrækket lever dermed op til vores høje standard for økologi, som kendes fra vores økologiske serie af dyner og klassiske hovedpuder. Her er der tænkt på miljø, arbejdsmiljø og markant reduktion af brugen af skadelige stoffer gennem hele produktionsprocessen.
Du kan bestille Gyrst puden med eksklusive sibiriske gåsedun. Disse dun har en lethed og bæreevne ud over det sædvanlige og er et helt unikt materiale til brug i hovedpuder. Dunene er så lette, at de straks forsvinder i alle retninger, hvis de slippes løs. Dun i den klasse sprænger skalaen for ‘blødhed’ og skaber god åndbarhed, da de naturlige dun har en god evne til at bortlede fugtighed.
Den mest solgte af vores Gyrst puder er den, der indeholder europæiske gåsedun iblandet småfjer. Det giver en god støtte i puden og en rigtig god åndbarhed i de naturlige dun og fjer.
Vi tilbyder en variant af den ergonomiske Gyrst pude, som vi fylder med allergivenlig kuglefiber. Puden er – som de øvrige varianter, lavet med et betræk af økologisk Mako Twill i 100% bomuld. Fyldet har en overraskende god evne til at bortlede fugt, hvilket er vigtigt for sovekomforten.
Vask af Gyrst puden
Alle ergonomiske Gyrst puder kan vaskes ved 60°C.