fbpx

Allergivenlige dyner

Du bør vælge en allergivenlig dyne, hvis du lider af støvallergi, eller hvis du generelt har meget overfølsom hud. Der findes mange allergivenlige dyner på markedet, men hvis man spørger en førende ekspert på området, er det afgørende, at dynen kan vaskes på 60 grader, for at den er allergivenlig. Husstøvmider kan nemlig leve i alle materialer, hvad end det er dun, silke eller noget helt tredje. Den eneste måde at udrydde dem på er ved at vaske dynen på 60 grader. Alle vores dundyner er vaskbare ved 60 grader, så du ikke behøver at gå på kompromis med kvaliteten, selvom du lider af støvallergi.

Tilpasningsservice – vi gi’r ikke op, før du er tilfreds.
Vi er alle forskellige og har forskellige behov. Derfor tilbyder vi, at du, inden for de første 30 dage efter leveringen, kan få reguleret fyldmængden i din dyne på udvalgte produkter*. Læs mere her

Viser alle 32 resultater

Køb en allergivenlig dyne i høj kvalitet

Det vigtigste kriterie for en allergivenlig dyne er, at den kan vaskes på 60 grader, siger vicedirektør i Astma-Allergi Danmark, Anne Holm Hansen. Mange dyner og puder uden dun bliver markedsført som særligt allergivenlige, men en allergivenlig dundyne kan være ligeså god for dig som en syntetisk dyne. Udover at du skal vælge en dyne, som kan vaskes ved høje temperaturer, skal du også vælge en dyne, som er så tætvævet, at hunstøvmiderne har svært ved at trænge igennem stoffet.

Alle dyner fra Nortex er tætvævede og kan vaskes ved 60 grader, hvilket gør dem til yderst allergivenlige dyner. Du skal blot huske at vaske din dyne efter behov, så du udrydder de generende husstøvmider. 

Vask din dyne og pude efter behov

Mange spørgsmål viser sig dog, når man første gang skal vaske sin dyne: Hvor tit skal den vaskes? Hvordan gør man? Hvilket vaskemiddel skal man bruge? Men fortvivl ikke, for vi har nemlig lavet en udførlig guide, som du kan læse via linket her.

For at opsummere vaskeguiden kort er det vigtigste, at du skal afsætte god tid til projektet, da tørreprocessen er meget vigtig for det færdige resultat. Du må ikke forvente, at det er ligeså hurtigt som at vaske en almindelig bunke vasketøj. 

Vi anbefaler, at du anvender 50 ml enzymfrit vaskemiddel – det vaskemiddel, du bruger til uldvask, vil typisk være fordelagtigt at bruge. Dernæst er det vigtigt, at du kun vasker én dyne ad gangen. Du bør vælge et skånsomt vaskeprogram, men du bør stadig vaske ved en temperatur på 60 grader. Herefter skal du tørre dynen i tørretumbleren sammen med to tennisbolde. Det kan nogle gange tage helt op til 3 timer. Hvis du vil være fri for husstøvmider, skal du vaske din dyne 2-4 gange om året – afhængig af dit soveværelsesklima, hvorvidt du sveder meget om natten, og om du lader dine dyner afdampe om morgenen. 

For at undgå væksten af husstøvmider er det vigtigt, at du lader dine dyner dampe af om morgenen, inden du reder sengen. Ved at lade varmen slippe ud af dynen og madrassen, mens du lufter ud, undgår du fugt i dynen. Det er godt, hvis du vil undgå husstøvmider. 

Sådan forebygger du husstøvmideallergi

Et tørt og sundt indeklima er det væsentligste parameter, når du skal bekæmpe husstøvmider. De trives dårligt i et tørt og lunt miljø, hvor temperaturen i løbet af dagen har været minimum 20 grader. Du kan eksempelvis skrue ned for varmen og lufte ud i soveværelset, lige inden du skal i seng. Husk at lufte ud med gennemtræk i din bolig mindst 3 x 10 minutter dagligt. Gør desuden grundigt rent en gang om ugen, og luft ud under og efter rengøringen.

Vask dyner, puder og rullemadras ved 60 grader cirka 2-4 gange om året, og tør dem i tørretumbler. Sengelinned skal ligeledes vaskes ved 60 grader minimum hver 14. dag. Husk også, at eventuelle sovedyr kan være bolig for husstøvmider. Vælg derfor nogle, der kan tåle vask ved 60 grader, og vask dem jævnligt sammen med dyner og puder.

Sørg for at din madras kan komme af med fugten. Det kan den, hvis madrassen ligger på lameller, og sengen står på ben. Hvis du undlader at rede sengen lige efter du har sovet, giver du sengen en chance for at komme af med fugten først.

Køb en allergivenlig dyne, som er lavet specielt til dig

Når du køber din nye allergivenlige dyne ved Nortex, bliver den produceret på vores fabrik i Odense. Vi har ikke et stort lager af masseproducerede varer, så derfor begynder vi først at fremstille din dyne, når bestillingen tikker ind. På den måde kan vi også tilpasse dynen specielt til dig, hvis du har et ønske om det. Hvis du eksempelvis ønsker en dyne, som varmemæssigt ligger mellem en helårsdyne og vinterdyne, så klarer vi det for dig. Lige meget hvad dit behov til en dyne er, så vil vi gøre alt, hvad vi kan for at imødekomme det ved at skræddersy en dyne, som passer specielt til dit behov. 

Lige meget om du ønsker en allergivenlig dyne som almindelig enkeltdyne, som dobbeltdyne eller med ekstra længde, tilbyder vi det. 

Vores dyner er indbegrebet af luksus og kvalitet. Derfor må du gerne forvente lidt mere, når du bestiller en dyne fra Nortex. Vi trykker eksempelvis, helt gratis, dit navn eller en tekst i dynens etiket. Så kan du altid kende forskel på dine dyner, når du skal skifte sengetøj.

Køb din allergivenlige dyne hos Nortex

Hvis du er blevet vild med ideen om en allergivenlig dyne, forstår vi dig godt. Vi går højt op i, at det er nemt og bekvemt at bestille via vores webshop. Også når du bestiller en allergivenlig dyne. Ved at bestille en allergivenlig dyne på vores webshop, kan du nyde godt af alle de fordele, der følger med – bl.a. gratis fragt ved bestillinger over 399,-, hurtig levering på 1-2 dage og 14 dages fuld returret.

Hvis du alligevel bor i området, og du har brug for lidt ekstra vejledning, så kan du komme forbi vores butik på Havnegade 21 i Odense. Butikken har åbent alle hverdage kl. 8-16.30, og der er gratis parkering omme i gården. 

Black November

Stærke tilbud på dyner og puder